Christian Lemmerz’ spændvidde er omfattende og pluralistisk. Uanset materialet, om det er skulptur i marmor eller stringent tegning, kan hans værker generelt karakteriseres som en effektæstetik. Kunstværkerne griber ud og griber ind i omgivelserne og kalder på mere end blot fordybelse. Der er kun få temaer og tabuer, der ikke bliver vendt på hovedet i det Lemmerz'ske univers, der strækker sig mellem fænomenologisk filosofi og fokuspunkter som lidelse og død. Lemmerz har påpeget, at kunst skal træde i kraft som en provokerende konfrontation. Men som han hævder, har kunst også med erfaring at gøre. Og skulpturer er særligt velegnede til at etablere en konfronterende og erfaringsudvekslende situation. I en sådan situation forbinder skulpturen sig med den opfattende krop. I stedet for at være en distanceret tilskuer bliver beskueren en aktiv deltager, som bliver bevæget i den ene eller anden retning.