Erik A. Frandsen | Tour de France

Tilbage i 2019 indvilgede Erik A. Frandsen i at tage på en tur rundt i Italien, som skulle vise sig at få fundamental betydning for hans arbejdsproces – og som samtidig skulle anspore en varig passion for en enkelt sportsgrens særegne billedsprog. Erik A. Frandsen gør sjældent noget halvt, og da journalist og forfatter Brian Nygaard i foråret 2019 spurgte ham, om han kunne tænke sig at illustrere en serie artikler om det års Giro d’Italia i Weekendavisen, var Frandsen hurtig til at komme med et modbud: Ikke alene ville han forestå billedsiden til den ugentlige analyse i kultursektionen, han ville også tage turen gennem Italien i hælene på feltet og sammen med Nygaard, som så passende kunne skrive sig ind på løbet, mens Frandsen tegnede det, han så. Og som sagt, så gjort. Frandsen og Nygaard fulgte cykelkaravanen rundt i den geografi, de i forvejen begge kendte så godt efter årtiers favntag med landet, og ugentligt kunne man i Weekendavisen følge deres indædte bestræbelser på at indfange løbets ånd. Da Frandsen var færdig med sin cykelsportslige dannelsesrejse, kunne han imidlertid ikke ryste universet af sig, og som Touren med sommervarmen skyllede ind over Danmark, fandt Frandsen atter sig selv foran skærmen med pastelkridtet i hånden, mens scener fra de enkelte etaper materialiserede sig på papiret. I tilgift til den umiddelbare fascination af sportens dramaturgi, var Frandsen også blevet forelsket i selve arbejdsprocessen. Der var noget besnærende over den hurtighed, hvormed billederne nødvendigvis måtte indfanges og fastholdes; en metode som stod i skærende kontrast til oliemaleriets iboende langsommelighed. Efter Touren kom andre løb – VM, Vuelta a España, efterårsklassikerne – og da sæsonen sluttede med Lombardiet Rundt ved Como-søen, hvor Erik A. Frandsen i årevis har boet i sommermånederne, havde de to venner pludselig – og lidt ved et tilfælde – indkredset et helt cykelår i ord og billeder. Dette blev til den anmelderroste bog ”Iltgæld”, som udkom på Gyldendal i maj 2020, og som for første gang præsenterede samtlige af Frandsens formidable tegninger i et eklektisk mix af tekst og billedpoesi.